Følg os

Har du spørgsmål, så kontakt os på 88 44 56 66

Lighthouse Golf & Spa Resort***** Bulgarien

hele året

Information

Lighthouse Golf & Spa Resort***** Bulgarien

Sortehavskysten i Bulgarien byder på nogle af Europas mest interessante golfbaner.

Den utrolige WCG  mesterskabsbane Thracien Cliff, som for et par år siden var vært for for en hulspilsturnering, for klodens allerbedste golfere, er et eventyr.

Blacksea Rama et af Gary Players meget vellykkede designs, helt på siden af Sun City banen i Sydafrika og endeligt The Lighthouse banen tegnet af Ian Woosnam.

I bor i det fremragende 5 stjernede Lighthouse Hotel med flot udsigt til Sortehavet, og, tør vi godt sige -baseret på egen erfaring-  med de bedste senge og dyner du kan opdrive i Europa.

Vi flyver om lørdagen direkte fra København til Varna, på hjemrejsen går turen via Stockholm med et kort stop, inden flyet afgår til København.

Bustransfer fra lufthavn til hotel og retur.

Galleri

Om denne rejse

Bulgarien har ikke nogen historisk tradition for golf, så det overraskede golfverdenen, at man pludseligt her kastede sig ud i at bygge 3 fremragende baner, med så berømte designere som Gary Player og Ian Woosnam. Gary Player har tegnet de to baner Black Sea Rama og Thracian Cliff. Black Sea Rama ligger på et plateau på den bjergryg som løber langs med havet, medens Thracian Cliff er bygget på siden af bjergpartiet.
Banerne har derfor fuldstændig forskellig karakteristik. Black Sea Rama er en fremragende traditionel Gary Player bane, i vidunderlig god stand og med lynhurtige greens, og blev i sin tid kåret som årets bedste nye bane af Golf Digest.
Thracian Cliff har en noget anden karakter, som billedet af banen afslører er der masser af huller, hvor man spiller fra klippefremspring til greens over havet og ofte med stor højdeforskel. Banen blev verdenskendt, da man i 2013 afviklede World Match Play Championship på denne bane. Det er absolut en underholdende udfordring, men tag godt med bolde med og vær ikke bekymret når du står på par 3 hullet 6, og skal ramme en green, som mest ligner et frimærke 75 m nede.
Du bliver dog glad for at vende tilbage til baner, som mere ligner normalen, eksempelvis Ian Woosnam lille mesterværk på the Lighthouse. Fin udfordring, nemt at finde bolde, og kom hjem med noget, der ligner den score, du kan lave på din hjemmebane. I tilknytning til banen er der et stort træningscenter med driving range, indspils greens, bunker og puttegreen. Fint anlæg til den pro som skulle få lyst til at bringe klubmedlemmer med ned til en god gang træning.
Vi bor på det dejlige femstjernede hotel The Lighthouse, som opfylder alle de ønsker og forventninger, du forventer af et hotel i denne kvalifikation. Værelserne er store med de bedste senge, man kan forestille sig at ligge i, og en stor møbleret balkon med udsigt til havet eller golfbanen. Her er en fin stor SPA med indendørs pool, hamman og sauna. Stor udendørs pool og sti ned til stranden, hvis man skulle få lyst til flere dyp.
Her er to fine restauranter, en med “a la carte” servering og en buffet, hertil en rigtig hyggelig bar, hvor der hver aften bliver spillet op til dans, for dem der kan klare det efter en lang dag på golfbanen.

Rejsen inkluderer

  • Fly med skatter og afgifter, samt fri transport af golfbags, direkte fra København og hjem via Stockholm
  • transfer til og fra lufthavn i Varna - ca. 45 min.
  • 5 runder golf - 3 på Lighthouse, incl. free trolley, 1 Thracian Cliff incl. fri buggy 1 på Black Sea Rama incl. fri trolley
  • 7 nætter på Ligthhouse Hotel med stor morgenbuffet + 5 middage om aftenen

Per person

fra kr. 9.995,-
  • København - Varna -
  • Tillæg for enkeltværelse kr. 700
  • Tillæg for allinclusive: 995 kr.
  • Seaview. kr. 400 per værelse
Bestil eller hør mere om rejsen

Vejr

Vores rejsetyper



Golf og cruise

Golf og cruise

Singlerejser

Singlerejser

Gruppe og matchture

Gruppe og matchture

Longstay

Longstay

Skræddersyede rejser

Skræddersyede rejser

Nogle af vores samarbejdspartnere

Emirates Logo
Emirates Logo
Emirates Logo
Emirates Logo

Kontakt

Mulligan Golf Travel ApS
A.P. Møllers Alle 55
2791 Dragør
CVR nr: 36 49 17 60

Telefon +45 88 44 56 66
Mobil +45 20 25 56 66
Mail info@mulligangolf.dk
Web www.mulligangolf.dk

Telefontid: Mandag - fredag kl. 09.30 – 16.00
Medlem af Rejsegarantifonden
Registreringsnummer 3364

Medlem af

×