Følg os

Har du spørgsmål, så kontakt os på 88 44 56 66

La Cocoteraie, Guadeloupe, Fransk Vestindien

hele året

Information

La Cocoteraie, Guadeloupe, Fransk Vestindien

Guadeloupe er storslået, imponerende, som de fleste øer i Caribien, men måske endnu mere fordi, at det er mødestedet for to Caribiske ø-kæder, så man kan opleve vidunderlige strande og få kilometer derfra en stor og udbredt regnskov. Sådan skriver ”Condé Nast Traveler” om dette caribiske paradis. New York Times har øen som nr. 11 blandt rejsemål, der skal besøges. Efter klodens 7 vidundere er det en ganske pæn placering.

I kraft af  Udenrigsministeriets åbning for rejser til Guadeloupe, vil der blive lagt yderligere rejser op i de kommende dage.

La Cocoteraie, ligger direkte til egen strand og kun 100 m fra indgangen til St. Francois Golf International, en fremragende 18 hullers, Trent Jones jr. b ane bygget for 25 år siden.

VI lader billederne tale for dette udsøgte sted, ring og hør nærmere om vilkårene for at besøge denne ægte caribiske ø i lyset af de krav der nu stilles i forbindelse med indrejse under pandemien.

 

Galleri

Om denne rejse

Om Guadeloupe
Guadeloupe er navngivet af Christoffer Columbus under hans anden rejse til Vestindien i 1493. Navnet stammer fra et kloster i Extremadura i Spanien. Øen består i realiteten af to øer, som tilsammen former en sommerfugl med vingerne bredt ud. De to vinger hedder Grande Terre og Basse Terre og er helt forskellige i topografi og udseende. Vi bor i den hyggelige by St. Francois, som ligger i den nordøstlige ende af Grand Terre i en bugt, som med et koralrev danner en smuk lagune med hvide sandstrande.

Grand Terre er opdyrket med sukkerrør og bananer og er relativt flad, i modsætning til Basse-Terre, som er præget af en høj vulkan, masser af regnskov og ikke nær så tæt befolket som Grand Terre. Hvor du på Grand Terre oplever kridhvide sandstrande, vil du man steder på Basse Terre se sort eller lysebrunt sand fra vulkanen.

St. Francois by – kun ca. 15.000 indbyggere – har også et lille fiskeleje, hvorfor der ofte er frisk fisk som tazar, mahi mahi, tun, dorade, hummer og skaldyr på menuen. Men her serveres naturligvis også ægte kreolske retter, som lampi (konkylie frikasse i carry) boudin (krydret blodpølse) og accras, som er små friturestegte boller af klipfisk og meget mere.

St. Francois har flere ægte caribiske markeder, hvor der med fordel kan købes eksempelvis vanilje- stænger, som er dobbelt så tykke som dem vi køber i et dansk supermarked – men også kanel, safran, muskatnød, spidskommen og laurbærblade samt rompunch i mange varianter. Generelt er alt hvad øen selv producerer ganske billigt, mens europæiske importerede varer typisk er til franske(europæiske) priser.

La Cocoteraie
”La Cocoteraie”, er Guadeloupes mest berømte hotel. Det var her Frankrigs præsident Mitterand holdt et historisk møde med Helmuth Schmidt fra Vesttyskland, som førte til at de to herrer efterfølgende,  i flere omgange,  sammen holdt ferie på dette smukke hotel, med egen strand.

“La Cocoteraie” er for nyligt overtaget af en fransk hotelgruppe og har gennemgået en omfattende renovering. Det er ikke overvældende luksus, men et enkelt velgennemtænkt produkt, som virker enestående. Beliggenheden kan ikke være bedre, med golfbanen på den ene side og havet på den anden og kun et par minutters gang til marinaen. Alle værelser er indrettet som suiter med en opholdsstue og et soveværelse i afslappet tropisk stil, med jacuzzi og dejlig balkon enten imod den smukke have, poolen eller havet.

Morgenmaden byder blandt andet på de vidunderlige frugter og juicer Guadeloupe er så rig på – ananas, passionsfrugt, mango og guava. Aftensmaden kan indtages på hotellet eller på nogle af de mange små hyggelige restauranter omkring marinaen eller i den gamle bydel ned til havet.

 

Rejsen inkluderer

  • Fly med skatter og afgifter - Air France
  • fri transport af golfbag
  • transfer til og fra lufthavn
  • 14 nætter i suite per person på La Cocotaraie
  • morgenbuffet
  • 7 runder golf på St. Francois Golf

pris per person

kr. 24.950 i januar-februar - marts 2021,-
  • forsikringer - tips - samt 1.50 euro per dag i lokal skat indgår ikke prisen.
Bestil eller hør mere om rejsen

Vejr

Vores rejsetyper



Golf og cruise

Golf og cruise

Singlerejser

Singlerejser

Gruppe og matchture

Gruppe og matchture

Longstay

Longstay

Skræddersyede rejser

Skræddersyede rejser

Nogle af vores samarbejdspartnere

Emirates Logo
Emirates Logo
Emirates Logo
Emirates Logo

Kontakt

Mulligan Golf Travel ApS
A.P. Møllers Alle 55
2791 Dragør
CVR nr: 36 49 17 60

Telefon +45 88 44 56 66
Mobil +45 20 25 56 66
Mail info@mulligangolf.dk
Web www.mulligangolf.dk

Telefontid: Mandag - fredag kl. 09.30 – 16.00
Medlem af Rejsegarantifonden
Registreringsnummer 3364

Medlem af