Information
Caribien – Et drømmerejsemål med en unik tiltrækningskraft På denne rejse får du mulighed for at opleve nogle af Caribiens mest fascinerende øer. Rejsen inkluderer et syv dages ophold på min personlige favorit, Guadeloupe – en ø, hvor jeg selv har boet i tre år, fuldstændig betaget af golf og samværet med den gæstfrie befolkning. Cirka 20 % af indbyggerne er tilflyttede franskmænd, mens resten er en herlig blanding af lokale og afrikansk kultur, især med rødder fra Senegal. Som et amt i Frankrig nyder Guadeloupe en stabil social struktur, og sammen med Martinique anses øen som en del af Europa. Oplev Guadeloupe. Tag på en uforglemmelig vandretur gennem den frodige regnskov på Basse-Terre, hvor brusende vandfald danner små søer, som frister til en afkølende dukkert. Gå videre ad smalle, snoede stier, som fører jer dybere ind i et paradis fyldt med eksotiske fugle og duften af blomstrende tropiske planter. Kun et stenkast fra jeres lejlighed venter en sandstrand, hvor I kan starte morgenen med et frisk bad. På øens Vestkyst skal i besøge Malendure bugten, med den lille øen Pigeon Island, med et fantastisk koralrev, hvor du kan snorkle i det krystalklare vand – udstyr kan lånes på stedet – og opleve verdens mest legendariske undervandseventyr – Jacques Cousteau kaldte netop dette sted for et af de fem bedste dykkerlokaliteter i verden. Når I trænger til en dosis caribisk puls, så tag til Pointe-à-Pitre, hvor de charmerende, brostensbelagte gader frister med små, farverige butikker, duftende krydderimarkeder og livlige fiskeboder fyldt med dagens fangst. En køretur rundt om hele Guadeloupe tager kun en halv dag, men langs vejen venter romantiske småbyer, intime restauranter og hyggelige havne, hvor øens rige historie fortælles gennem arkitektur, smagsoplevelser – og måske en kold planteur eller te-punch i solnedgangen. Golf i verdensklasse Krydstogt Kahyt med udsigt
Caribien byder på en magisk tiltrækningskraft, der gør det til et af verdens mest eftertragtede rejsemål. Med ufatteligt smukke strande, en konstant behagelig temperatur mellem 25-30 °C året rundt, og en mangfoldig kultur præget af oprindelige folk, europæiske kolonimagter og afrikansk indflydelse, er dette en region, du aldrig vil glemme. Dykning, snorkling og sejlads i verdensklasse kombineres med en afslappet livsstil, som du hurtigt vil lade dig forføre af.
Vi booker en lejlighed ved havnen i Sant Francois, som ligger i gå afstand til golfbanen på Guadeloupe. Denne rejse inkluderer endvidere leje af en bil, som udleveres ved ankomst i Pointe-à-Pitre, hovedstaden på Guadeloupe. Så I får lejlighed til også at lære denne vidunderlige ø godt at kende. Her nogle forslag.
Selvfølgelig skal der også være tid til at spille golf! St. François International Golf Club har en smuk 18-hullers bane designet af Robert Trent Jones. Her kan du nyde en fin runde golf i smukke omgivelser.
Efter opholdet på Guadeloupe fortsætter eventyret med et eksklusivt krydstogt. På denne tur kan vi bistå med at booke flere runder. Uanset om du medbringer dine egne golfkøller eller lejer dem på stedet, sørger vi for at alt er planlagt, så du får den bedste oplevelse.
For os er det essentielt, at et krydstogt også betyder at nyde udsigten til havet. Derfor anbefaler vi at man vælger en udvendig kahyt med balkon, hvor du kan nyde den friske havluft og den betagende udsigt. Rejsens pris afspejler denne luksus.
Galleri
Om denne rejse
Krydstogt. Vi har planlagt den første rejse, så vi kan tilbyde nogle af de største oplevelser i Caribien.
Den rute krydstogtskibene sejler, varierer hver uge. Så send os et par ord hvis i har særlige ønsker, så ser vi om vi kan få det til at passe med de planer der ligger.
Rejsen inkluderer
- 8 dages krydstogt i udvendig kahyt med balkon.
- Fly fra København til Guadeloupe t/r inkl. 23 kg bagage og håndbagage
- 7 nætter i lejlighed i Sant Francois uden forplejning
- Helpension ombord på skibet. Vand, te, kaffe, og juice til morgenmad og frokost
- Fri adgang til pools, jacuzzis, fitnesscenter og teater ombord
- Alle gebyrer, skatter og havneafgifter
- 2 runder golf på Sant Francois International (Trent Jones Golfbane)
- Lejebil til rådighed på Guadeloupe med fri kilometer og alle standardforsikringer.
Pris per person i udvendig kahyt med balkon.
kr. 23.995,-- Prisen inkluderer ikke: drikkevarer, herunder i minibar, spisning i specialrestauranter, drikkepenge - obligatorisk - 10 euro per dag, udflugter og forsikringer.
- En drikkepakke ombord kan købes for hele sejlads for 1.520 kr.
- Vi arrangerer gerne et par runder golf undervejs på sejlturen, kontakt om mulige steder at spille og priser.