Golfrejser Irland
Carton House Golf, Spa og Hotel Resort**** Dublin
maj - novemberLigger i udkanten af Dublin by. I realiteten et slot fra 1200 tallet, som er ombygget adskillige gange, og kunne fortælle om vigtige begivenheder i Irlands historie. Desværre bor man ikke i de gamle bygninger, men de er absolut et besøg værd, når du får tid for golfen. Hotellet på ejendommen er relativt nyt, med 147 værelser og 18 suiter til rådighed for golfere, som gerne vil ud og spille nogle af Irlands bedste golfbaner. Vi arbejder med en pakke hvor du får en runde golf om dagen, på Mark O’Mearas smukke parkbane, relativt nem at spille med nogle fuldstændigt betagende huller med søer og vandløb, der krydses af små broer.
Den anden bane, der er tegnet af Colin Montgomerie, er derimod et monster. Den er ganske lang med putbunkere og andre interessante forhindringer. Denne bane har, forståeligt nok, i adskillelige år været brugt til at spille Irish Open. Kommer du hjem med alle 36 point her, er der grund til at åbne en god whisky og fejre resultatet. Det er en rigtigt spændende udfordring, som du uanset resultatet, drømmer om at komme til at spille igen.
Hotellet har flere restauranter, men vi plejer varmt at anbefale klubhuset, som tilbyder en fremragende middag til en fornuftig pris og så er stemningen som du forestiller dig den må have i golfens unge dage.
Du er tæt på Dublin, så en taxa til Temple Bar ødelægger ikke budgettet. En Dublin tur uden sang og musik i Temple Bar er kun en halv Irlands rejse.