Information
Hotel Almenara ****, Costa del Sol, San Roque, Spanien Syd for Marbella, i en enklave af fantastiske golfbaner ligger det 4 stjernede hotel Almenara. Hotellet fungerer som base for golfere til de mange baner på resorten, 3 gange 9 huller på hotellets eget område, fantastiske Valderrama, hvor der har været spillet en lang række store afgørende turneringer på Europaturen, og ikke mindst Ryder Cup 1997, den smukke historiske bane Sotogrande og ikke mindst sidst tilkomne og meget roste La Reserva, af mange i dag vurderet, som næsten på niveau med Valderrama. Så omgivelserne og inspirationen til at spille god golf kan ikke være bedre.
Galleri
Om denne rejse
Hotellet er bygget i en klassisk rustik spansk stil, med egne terrasser eller balkoner, hvor man i skumringstimen vil kunne sidde og nyde et golfhul, de omkringliggende bjerge og den dulmende pine duft fra træerne omkring golfbanen. I hotellets hovedbygning finder du receptionen, restauranten og en hyggelig bar. En elegant SPA afdeling med et populært massagetilbud (totalt udsolgt under Ryder Cup) ligger i en anden bygning ved den store dejlige pool. Vore pakker indeholder golfrunder på de 27 huller ved hotellet og på den nærliggende bane La Canada, men du kan for en beskeden ekstra udgift tilkøbe en runde på La Reserva. Valderrama er også en mulighed, men prisen selvsagt noget højere for – utvivlsomt – Europas mest eksklusive golfbane. Sotogrande er mere en klubbane som kan være lidt besværlig at komme til at spille.
Vi har særlige aftaler med resorten for så vidt angår grupper, så er i nogle stykker 7-8 der rejser sammen, er der gode muligheder for rabatter, og det gælder i endnu højere grad for pro, som vil bringe golfere med til denne fremragende resort.
Rejsen inkluderer
Pris per person
kr. 10.795,-- Fly med skatter og afgifter, samt fri transport af golfbags
- lejebil med fri kilometer
- 7 nætter i delt dobbeltværelse med morgenmad
- 5 runder golf på Almenara, med 27 huller












