Information
Barcelo Costa Ballena Hotel **** og Costa Ballena Ocean Golf Club. Hotellet ligger i en stor resort på kysten imellem Rota og Chipiona, vest for Cadiz. Resorten er kendt for at være en af den tidligere spanske konges personlige investerings projekter, og fremstår derfor altid i overvældende smuk stand. Hotellet ligger ganske kort fra en dejlig sandstrand, men har også en stor lækker pool. Værelserne er store og smukt indrettede, alle med udsigt til golfbanen, hvor runderne skal spilles. I den hyggelig restaurant serveres morgenmad og aftenens middag, som begge normalt indgår i den pakke vi tilbyder. Golfen spilles på Olazabals lille mesterværk ”Ocean Golf” bestående af 27 huller. Fra hotellet er der gå afstand til klubhuset og du kan efterlade din golfbag i klubben, så du ikke behøver at bære den frem og tilbage.
Galleri
Om denne rejse
Du kan opbevare din golfbag i klubben, som også har et stort fint træningsanlæg, som ofte har huset Dansk Golfunions unge stjerner. 10 minutters kørsel fra hotellet ligger den hyggelig landsby Chipiona, som næsten er vokset sammen med den lidt større by Sanlucar de Barrameda. Sanlucar er en helt vidunderlig by på bredden af Guadalqievir, Spaniens længste flod, som har sit udløb her. Langs floden findes et stort antal restauranter, som har specialiseret sig i fisk og skaldyr. Det kan varmt anbefales, og så skal alle måltider i denne by indledes med et glas Manzanilla, som er en sherrytype, der kun fremstilles i denne by og smager himmelsk. En kende blødere end en traditionel sherry.
Rejsen inkluderer
Pris per person
fra kr. 10.645,-- Fly med skatter og afgifter, samt fri transport af golfbag
- lejebil med fri kilometer
- 7 nætter i delt dobbeltværelse med halvpension. (morgenbuffet og aftenmåltid) egne drikkevarer
- 5 runder golf på Ocean Club (27 huller)












