Følg os

Har du spørgsmål, så kontakt os på 88 44 56 66

Singlerejse – Marbella – Puerto Banus (udsolgt)

18. - 25. marts 2019

Information

Årets første singlerejse går til Marbella, Spanien. Denne gang skal vi bo lidt syd for byen ved den eksklusive lystbådehavn Puerto Banus, hvor det er lykkedes at få en aftale med det velfungerende Hotel Pyr**** som i mange år, har taget sig vanvittigt godt af vore gæster. Vi har fået en fornuftig pris for enkeltværelser, så den ekstra udgift for at have værelset for dig selv, er på et helt fornuftigt niveau. Værelserne er 40 kvm. suiter med altan, hvor der er plads til et bord og et par stole. Ifølge den historiske vejrrapport længere nede på siden venter vi 20-25 grader, så de to store pools, og pool baren kommer givet i spil under opholdet.

Vi skal spille en hyggelig golfturnering. men også have tid til at forberede den forestående sæson, så du kommer hjem med en bedre chance for en positiv oplevelse i dine lokale turneringer og måske et lavere handicap.

Læs mere om programmet nedenfor.

Galleri

Om denne rejse

Denne matchtur er ikke blot en rejse for at besøge dejlige Andalusien og for at spille en golfturnering. Den forestående sæson er lige om hjørnet, så der skal også arbejdes med at blive klar til sæsonen og blive en bedre golfer. Vi skal ikke arbejde med dit sving, det er din klubpro meget bedre til. Vi skal derimod bruge tid på at blive bedre til at planlægge vor vej rundt på banen og blive bedre til at slå det bedste slag vi kan, hvergang.  I har så tit hørt snakken om “course management”, men hvem gør i realiteten noget ved det.  Ambitionen på denne rejse er, at vi om morgenen og/eller efter dagens runde, samles og snakker om hvordan banen kan angribes på en måde, som giver dig den bedste mulighed for større stabilitet og sikkerhed, og dermed mulighed for at bringe dit handicap ned. Vi spiller 4 forskellige baner, så der bliver rig lejlighed til at prøve forskellige angrebs modeller.

Turleder på denne rejse er Valdemar Bandolowski, som begyndte ganske sent med at spille golf og som 47 årig spillede sig ned i 3 efter et par års træning på Guadeloupe. Givetvis ved brug af masser af energi, men også ved at bruge metoder han igennem et langt liv med kapsejlads har haft glæde af. Vi ved alle at repetition er en forudsætning for at slå nogle gode slag, men har vi nok fokus på, hvordan vi undgår at gentage fejl igen og igen og dermed får den forkerte repetition? Det er OK at lave en fejl én gang, tanker melder sig med det samme om vi nu holdt hovedet stille, placerede bolden rigtigt i opstillingen eller om vægtfordelen nu var  korrekt osv. Det er vel sådan set også OK at lave den samme fejl 2 gange, men 3. gang, er der grund til at overveje om man ikke kan forberede slaget lidt anderledes.  Vi skal sammen arbejde med metoder, så du bliver mere sikker på, at du forsøgte at afvikle slaget på den bedst tænkelige måde.

Vi skal sluttelig også snakke nye golfregler. Den største ændring der er fortaget i vor levetid, er værd at bruge lidt tid på. Vi sætter tid af på en af banerne til at gennemgå de vigtigste ændringer.

Vi håber du kommer hjem med bedre tanker om, hvordan en golfbane skal angribes og får større sikkerhed med dine slag, fordi du har lært en brugbar metode.

Det hele skal ikke gå op i golf, så vi skal også have tid til at køre en tur ind til historiske Ronda by med den imponerende viadukt fra romertiden.  Vi bliver i byen og spiser en ægte lokal frokost (3 retters menu) i den gamle bydel, inden turen går tilbage til vort hotel. Undervejs på rejsen iøvrigt,  skal vi have en velkomst middag – dagen efter vi er ankommet, fordi vi ankommer lidt sent – og vi skal have en afskedmiddag med præmie uddeling dagen før vi rejser hjem. Traditionen tro, står vi for maden til de 3 arrangementer, medens du selv står for drikkevarer.

Rejsen inkluderer

Pris per person i enkeltværelse

kr. 7.875,-
  • Fly med skatter og afgifter, samt fri transport af golfbag
  • 7 nætter i Hotel PYR**** med morgenmad
  • 3 middage - 1 under udflugt - 2 på hotellet eller tæt ved.
  • 4 runder golf, på forskellige baner sandsynligvis(Los Naranjos, Estepona Golf, Santa Clara og San Roque New)
  • Course management - regler m.m.
  • Golfturnering med præmier
  • Turleder Valdemar Bandolowski
Bestil eller hør mere om rejsen

Vejr

Vores rejsetyper



Golf og cruise

Golf og cruise

Singlerejser

Singlerejser

Gruppe og matchture

Gruppe og matchture

Longstay

Longstay

Skræddersyede rejser

Skræddersyede rejser

Nogle af vores samarbejdspartnere

Emirates Logo
Emirates Logo
Emirates Logo
Emirates Logo

Kontakt

Mulligan Golf Rejser
A.P. Møllers Allé 9A
2791 Dragør

Telefon +45 88 44 56 66
Mobil +45 20 25 56 66
Mail info@mulligangolf.dk

Mulligan Golf er en del af Green Time Travel Aps.
Medlem af Rejsegarantifonden reg. nr: 2572

CVR nr: 36 49 17 60
Telefon +45 88 44 56 66
Telefon +45 20 16 45 47

Medlem af