Følg os

Har du spørgsmål, så kontakt os på 88 44 56 66

Opera og Golf i Verona

26.6 - 30.6/ 10.7 - 14.7

Information

I 2018 havde vi fornøjelsen at sende mere end 100 gæster til dette arrangement, hvor vi kombinerer 3 runder golf med operaoplevelser i den historiske Arena i Verona centrum, opført i det første århundrede efter Kristi fødsel. Vi bor ved Garda by, og har en betagende 180 grader panoramaudsigt over den smukke sø og de omkransende  bjerge fra hotellets terrasse.

Galleri

Om denne rejse

Vi flyver direkte fra København til Bergamo, bor i det hyggelige fire stjernede Hotel Ca Degli Ulivi, som også udgør klubhuset til golfbanen ca 50 m fra første tee sted. Her en en lille pool, og så en restaurant, som har imponeret vore gæster igen og igen. I vor pakke indgår 3 runder golf på en fremragende 18 hullers bane, 2 forestillinger i Verona, middag på pladsen foran Arenaen i den fremragende restaurant “Liston”, vinsmagning på en vingård i et af italiens mest eftertragtede vindistrikt, hvor den vidunderlige Amarone produceres.
Vi plejer tillige at arrangere et par fælles middage, dels på ankomstdagen til hotellet, dels på en friaften undervejs ved Garda Søens bredder, hvor der er et stort antal restauranter at vælge imellem. Disse indgår dog ikke i rejsens pris.

Vi bor i et hyggeligt hotel tæt ved Garda by. Hotellet ligger højt med en betagende smuk  panoramaudsigt fra hotellets terrasse over den smukke Garda sø. Vi skal se 2 forestillinger i Arenaen, besøge en vingård og spiller 3 runder golf, som indgår i en afslappet og hyggelig turnering, hvor det sociale samvær er i højsædet.

Hvis du føler at to forestillinger er lidt i overkanten, kan du fravælge den sidste og få kr. 300 i afslag. Skal du ikke se opera er du meget velkommen til at køre med bussen til dels vinsmagning dels bruge aftenen på at opleve Verona by mere intensivt,  og så tage med tilbage til hotellet med bussen, når operaholdet skal hjem.

Rejse 1: 26. – 30. juni

26.06 : Afrejse kl. 09.00. Ankomst i Bergamo Lufthavn kl 11.0 – transfer til Hotel. ca. 1 time 20 minutter.  Afslapning på puttegreen eller pool. Fælles middag på terrassen kl. 19.00. Restauranten tilbyder som regel en menu til en populær pris.

27.06: Efter morgenmaden. 1. runde golf kl. 10.00.  Kl. 18.00 plejer vi at arrangerer nogle taxaer, kører ned til Garda by, som ligger  smukt ved søen, og spiser en middag. Du er helt på egen hånd, typisk vil gæsterne finde sammen i mindre grupper.

28.06: Efter morgenmaden spiller vi 2. runde golf. Tee off omkring kl. 09.00 vi vil gerne være tidligt færdige, idet vi skal afsted til Verona om eftermiddagen. Der bliver tid til en kort tur rundt i centrum, inden vi kl. 18.00 mødes i Restaurant Liston på pladsen lige overfor Arenaen, hvor vi er værter ved en traditionel italiensk 3 retters meny. Drikkevarer er altid på egen hånd. Kl. 20.30 går vi til Arenaen for at overvære “La Traviata”. Efter forestillingen mødes vi igen på Restaurant Liston og kører sammen i bus tilbage til hotellet.

29.06:Efter morgenmad spiller vi 3. runde golf, og kører om eftermiddagen til Verona for at overvære en af Verdi  meget populære operaer “Trubaduren” På vej til byen besøger vi en af de gamle vingårde, og får lejlighed til bl.a. at teste deres fremragende lokale vine herunder en fin Amarone. Herefter ind til byen, hvor man er på egen hånd indtil forestillingen starter. Vi samles ved indgangen til Arenaen kl. 20.30. Efter forestillingen mødes vi igen på Restaurant Liston og kører hjem.

30.06 : Hotellet har yderligere en fin 9 hulsbane, bestående af 4 par 4 og 5 par 3 huller. Ganske underholdende. Hvis du fortsat har lyst til mere golf.  Vi spiser fælles frokost, hvorunder vi deler præmier ud for golfturneringen og får sagt farvel. Vi kører med bussen kl. 15.00 til Bergamo. Fly kl. 19.40,  ank. i København kl. 21.40.

 

Rejse 2: 10. – 14. juli

Samme indhold som rejse 1, dog med følgende Operaforestillinger

11. La Traviata

12. Carmen

Rejsen inkluderer

  • 4 nætter/5 dage med morgenmad i hyggeligt hotel på kanten af Gardasøen
  • 3 runder golf
  • Middag på Restaurant Liston i Verona(drikkevarer er ikke inkluderet)
  • Siddepladser i Arenaen til forestillingerne, som nævnt i vore programmer.
  • Transfer til og fra lufthavn og til og fra Arenaen i Verona
  • Besøg på vingård - Amarone - m.m.
  • Turleder Valdemar Bandolowski
  • Direkte fly med skatter og afgifter, samt transport af golfbag

Pris per person i dobbeltværelse

kr. 6.495,-
  • tillæg for enkeltværelse kr. 620
  • I Italien har man en turistskat 1.5 euro per døgn per person, som opkræves af hotellet ved afrejse.
  • Tillæg for værelse med lakeview kr. 320 per værelse
Bestil eller hør mere om rejsen

Vejr

Vores rejsetyper



Golf og cruise

Golf og cruise

Singlerejser

Singlerejser

Gruppe og matchture

Gruppe og matchture

Longstay

Longstay

Skræddersyede rejser

Skræddersyede rejser

Nogle af vores samarbejdspartnere

Emirates Logo
Emirates Logo
Emirates Logo
Emirates Logo

Kontakt

Mulligan Golf Rejser
A.P. Møllers Allé 9A
2791 Dragør

Telefon +45 88 44 56 66
Mobil +45 20 25 56 66
Mail info@mulligangolf.dk

Mulligan Golf er en del af Green Time Travel Aps.
Medlem af Rejsegarantifonden reg. nr: 2572

CVR nr: 36 49 17 60
Telefon +45 88 44 56 66
Telefon +45 20 16 45 47

Medlem af