Følg os

Har du spørgsmål, så kontakt os på 88 44 56 66

Mulligan World Tour – Februar – Marts 2019

8. februar - 6. marts 2019

Information

Galleri

Om denne rejse

Foreløbigt program udarbejdet d. 20. maj 2017

8. februar 2018:
Afrejse fra København til Dubai, med Emirates Air kl. 14.25 ank. kl. 23.45 lokal tid. Tidsforskel 3 timer.

Transfer til hotel og check in.

9. februar:
Slap af ved poolen kl. 13.00 golf i Dubai, afgang kl. 11.30.

kl. 19.00 transfer til Middagscruise på Dubai Creek. Middag 3 retters menu med vin og mavedans.

10. februar
Efter morgenmaden vandrer vi til Guld- og sølvmarkedet, sejler over floden og besøger de spændende lokale tekstilmarkeder. Eftermiddag og aften på egen hånd.

11. Februar
Fly til Sydney, transfer til lufthavn afr. kl. 10.15, ank. i Sydney kl. 07.00 den følgende morgen.

12. februar
Afslapning på hotel ved pool.  Eftermiddag – havnerundtur i berømte Sydney Harbour. Aften fri.

13. februar
Golf i Sydney, aften Opera – program følger – endnu ikke fastlagt. På vor sidste tilsvarende rejse så vi Madame Butterfly.

14. februar
Vi flyver til Auckland  kl. 10.30 ank. kl. 15.35 med tidsforskel. Vi mødes til fælles middag kl. 19.00.

15. februar:
Vi spiller den første runde golf i New Zealand. Ca. 45. minutter fra hotellet ligger flotte Windross Farm Golfcourse, en relativ ny bane, som har været vært for US LPGA i September 2017. En af New Zealands allerbedste baner. Dagen iøvrigt på egen hånd. Tee off. kl. 10.30 retur til hotellet omkring kl. 16.30.

16. februar:
Auckland skal ses fra havet, så vi planlægger en sejlads i en stor sejlbåd, som Mulligan Golf har fået adgang til at bruge. Hvis vejret er til det, sejler vi til Waiheke Island.

17. februar:
Vi forlader hotellet og kører til “Bay of Islands”, men skal på vejen spille golf på den utroligt spændende Wainui Golf. Tee off kl. 09.30.
Efter golfen og en let frokost i golfklubben, kører vi nordpå til Paihia, som er den største by i “Bay of Islands” området, der ligger i Northland regionen, også kendt under det meget tiltalende navn “The Winterless North”. Northland og “Bay of Islands” er centrum for “Kiwiernes”  ferieplaner og et ufatteligt smukt område, men ikke et område som de internationale turister har opdaget i samme grad som f.eks. området omkring Auckland.
Vi indkvateres på Anchorage Resort.

18. februar:
Dag på egen hånd.

19. februar
Fly til Tahiti kl. 09.55 ank. 15.55 lokal tid. . Vi krydser datolinien.
Transfer til Hotel Tahiti Pearl Beach ***** Velkomst med “leis”(blomsterkranse) i Papeete Lufthavn, og transfer til hotellet.

20. februar:
Heldags rundtur på Tahiti.
Afgang kl. 08.30. Vi kører langs østkysten og oplever det berømte “blowhole” inden vi kører videre til Furamai Waterfalls, Spring Garden i Vaipahi og videre til golfbanen. Frokost i golfklubben og derpå 9 huller. På hjemturen kører vi via vestkysten og besøger Marae Arahurahu(historisk polynesisk gravplads med statuer og meget mere). Tilbage på hotellet kl. 17.00.

21. februar:
Afslappet dag i Papeete. Besøg de helt traditionelle fiske og grøntsags markeder. Brug nogle timer i på havnefronten, hvor så mange danske sejlbåde, som Nordkaperen med Troels Kløvedal, Gitte Gry med Erik Wedersøe har brugt mange dage for at hvile ud efter den lange sejlads fra Marquesas, og forberedt den videre sejlads til Australien og Indonesien.

22. februar
Turen går videre til Moorea, og der vil være afgang fra hotellet kl. 07.15. Vi sejler kl. 08.10 og ankommer til Moorea efter ca. 30 minutters sejlads. Transfer.

til Moorea Green Pearl Golf Course, som er et fabelagtigt 18 hullers Jack Nicklaus eventyr, hvor vi selvfølgelig sal spille en runde. Efter runden spiser vi en frokost og får en rundtur på øen. Efter dagens eventyr, tager vi færgen tilbage til Tahiti, hvor vi vil være tilbage omkring kl. 18.00.

23. februar:
Fly til Bora Bora. Ankomst og transfer i båd til Hotel Sofitel Private Island. Resten af dagen fri til afslapning på egen hånd.

24. februar:
Hele dagen tilbringes i den 80 kvadratkilometer store lagune omkring Bora Boras uddøde vulkan, husk sololien. Vi skal sejle hele lagunen rundt og have nogle interessante stop undervejs. Vi hopper i lagunen, i brysthøjt vand, og får  mulighed for at komme helt tæt på de majestætiske djævlerokker/mantaer som majestætisk “svæver” over havbunden. Det er en enestående oplevelse at fodre de store dyr mens de smyger sig hen ad din krop, med opfordring til, at du forbarmer dig og giver den et stykke blæksprutte.

Vi sejler derefter ud af lagunen for at opleve områdets hajer. De sort og gråtippede revhajer er helt ufarlige for mennesker, men det er alligevel være en grænseoverskridende oplevelse, at se dem hvirvle omkring dine ben, når vor fører smider en spand stykker af blæksprutter ud for at fodre dem.

Vi spiser en dejlig lokal frokost på en af de små “motus” som øerne omkring Bora Bora kaldes. Vi skal have den traditionelle lokale fisk, marineret i kokosmælk og lime, serveret på palmeblade. Men også barbecue og kød tilberedt med søde lokale kartofler, brødfrugt, taro med meget mere. Alt serveres på  med lokal ukulele musik og “tamure dancing”

25. februar
Dag på egen hånd.

26. februar
Hen på eftermiddagen sejler vi fra hotellet til lufthavnen på Bora Bora og flyver kl. 18.40 til Tahiti, hvor vi hopper på flyet til Los Angeles.

27. februar
Ankomst i Los Angeles kl. 10.10. Transfer til Hotel Hilton ved Los Angeles lufthavn. Slap af ved poolen – det har været en lang flyvetur.

28. februar:
Rundtur i Los Angeles. Vi skal besøge nogle af de mange berømte steder. Beverly Hills, Hollywood, Malibu Beach, Manhatten Beach, Long Island. Fælles middag på Venice Beach.

1. marts:
Vi skal køre den vidunderlige tur med bus fra Los Angeles til San Francisco, med en overnatning undervejs. Turen af highway 1 er en af de smukkeste oplevelser i Californien. Vi skal opleve Santa Barbara, bruge det meste af en dag i Solvang – og nyde fremragende dansk wienerbrød – samt spille en runde golf på en af de to baner, som ligger lige udenfor byen.

2. marts:
Vi fortsætter køreturen op ad kysten og skal naturligvis stikke hovedet indenfor i ufattelige Hearst Cstle, vi skal smage vin og opleve Santa Cruz, Monterey og så holde en pause i Carmel. Vi bor på kanten af halvøen og skal spille en runde på en af de fantastiske baner, hvoraf Pebble Beach nok er den mest berømte.

3. marts
Vi skal i dag videre til San Francisco by, hvor vi de følgende to dage, skal have denne vidunderlige by indenfor huden.

4. Marts
Dag i San Francisco.

5. marts
Vi skal rejse tilbage til Danmark.

6. Marts
Ankomst i København.

Rejsen inkluderer

  • Fly med skatter og afgifter, samt fri transport af golfbags
  • Alle transfers, hoteller, golfrunder og andre ydelser, som beskrevet i det foreliggende program dateret 20. maj 2017
  • dansk turleder, golfturnering og præmier.

Pris per person

Kontakt os for pris,-
  • Rejseforsikring kan tilkøbes efter ønske
Bestil eller hør mere om rejsen

Vejr

Vores rejsetyper



Golf og cruise

Golf og cruise

Singlerejser

Singlerejser

Gruppe og matchture

Gruppe og matchture

Longstay

Longstay

Skræddersyede rejser

Skræddersyede rejser

Nogle af vores samarbejdspartnere

Emirates Logo
Emirates Logo
Emirates Logo
Emirates Logo

Kontakt

Mulligan Golf Rejser
A.P. Møllers Allé 9A
2791 Dragør

Telefon +45 88 44 56 66
Mobil +45 20 25 56 66
Mail info@mulligangolf.dk

Mulligan Golf er en del af Green Time Travel Aps.
Medlem af Rejsegarantifonden reg. nr: 2572

CVR nr: 36 49 17 60
Telefon +45 88 44 56 66
Telefon +45 20 16 45 47

Medlem af