Følg os

Har du spørgsmål, så kontakt os på 88 44 56 66

Guadeloupe med “Ryder Cup”

14. - 29. februar 2020

Information

 

Guadeloupe – 14 dages ferie med golf og Ryder Cup, imod den lokale klub.

New York Times har netop offentliggjort en liste over 52 steder på kloden man skal besøge i 2019. Guadeloupe er  nr. 11 på listen, fordi man her finder den kultur og historie, vi alle drømmer om når vi tænker på Caribien.
Vor rejse til Guadeloupe er ganske særlig, idet vi i år har kombineret turen med en match imod holdet fra St. Francois Golf Club, som vi nu 3 gange har kæmpet imod om æren og så en stor flot pokal vi udsatte første gang vi spillede imod det lokale hold.

Vi spiller Four- ball best ball, foursome og singler, helt som i den rigtige Ryder Cup. Hvert hold stiller med 20 deltagere, som fordeles, så man  møder spillere på samme niveau for så vidt angår handicap. Turneringen slutter med en festlig middag, hvor det lokale hold stiller med lokale musikere og dansere.

Der skal naturligvis også være tid til at opleve den vidunderlige ø, hvor Valdemar B. har boet i 3 år og hvor han fik lysten til at begynde med at arrangere golfrejser, først til Guadeloupe og derefter til resten af kloden, kan man vist godt sige uden at overdrive.

Læs mere om rejsen nedenfor.

Galleri

Om denne rejse

 

Guadeloupe:

Jeg tillader mig at kalde Guadeloupe ”mit” paradis.

Guadeloupe er navngivet af Christoffer Columbus under hans anden rejse til Vest Indien i 1493. Navnet hidrører fra et kloster i Estremadura i Spanien. Øen består i realiteten af to øer, som til sammen former en sommerfugl med vingerne bredt ud. De to vinger hedder Grand Terre og Basse Terre og er helt forskellige i geografi og udseende. Vi bor i den hyggelige by St. Francois, som ligger i den nordøstlige ende af Grand Terre i en bugt, som med et koralrev danner en smuk lagune. Grand Terre er opdyrket med sukkerrør og bananer og relativt flad, i modsætning til Basse Terre, som er præget af en høj vulkan, masser af regnskov og ikke nær så tæt befolket som Grand Terre.

På denne rejse tilbyder vi vore gæster to muligheder for indkvartering Enten i øens bedste hotel La Cocoteraie, eller i private huse/lejligheder  alle med 1 til 4 soveværelser og altid med et tilsvarende antal badeværelser/med toilet.

”La Cocoteraie”, er Guadeloupes mest berømte hotel. Det var her Frankrigs præsident Mitterand holdt et historisk møde med Helmuth Schmidt fra Vesttyskland, som førte til at de derefter i flere omgange sammen holdt ferie her. “La Cocoteraie” er fornyeligt overtaget af en fransk hotel gruppe, og gennemgået en omfattende istandsættelse og upgradering.  Det er ikke overvældende luksus, men et enkelt velgennemtænkt produkt, som virker enestående. Beliggenheden kan ikke være bedre, med alle værelser indrettet som suiter, en opholdsstue og soveværelse i afslappet tropisk stil, med jacuzzi og dejlig balkon enten imod den smukke have, poolen eller havet.

Morgenmaden byder blandt andet på de vidunderlige frugter og juicer Guadeloupe er så rig på. Ananas, passionsfrugt, mango, guava og malaka. Aftensmaden kan indtages på hotellet eller på nogle af de mange små hyggelige restauranter omkring hotellet og ved havnen.

Eget hus/lejlighed. Man kan næsten halvere sin udgift til opholdet på Guadeloupe, ved at leje egen bolig. Området omkring St. Francois byder på mere end 300 boliger som kan lejes for den planlagte periode på 14 dage. Man kan vælge beskedne stuios, eller lejligheder med et soveværelse op til huse med 4 soveværelser og badeværelser. Man kan selv tilpasse prisen jo mere luksus, jo dyrere, men generelt gælder at hvis man går sammen 2, 3 eller 4 par vil man til samme pris som en mindre lejlighed, kunne flytte ind i smukke, velindrettede overdådige huse, tæt ved eller på stranden. Vi vil koncentrere os om huse/lejligheder tæt ved  golfbanen og havnen, hvor det meste sker og hvor der er tæt til supermarked. Mange huse råder over cykler, som frit kan anvendes. Er man single på rejsen, kan man med fordel leje et passende hus sammen med andre singler, og næsten holde det singletillæg man normalt skal betale på hoteller på et minimum.

St. Francois by – kun ca. 15.000 indbyggere – har et omfattende fiskeri, så der er altid frisk fisk som Tazar, Mahi Mahi og Dourade på menuen. Her er et lokalt fiskemarked, hvor man med fordel kan finde alt fra havet herunder også hummer og skaldyr.  Men her serveres naturligvis også ægte kreolske retter, som lampi (konkylie frikasse i carry) boudin (krydret blodpølse) og acras, som er friturestegte boller af fiskemel og meget mere.

St. Francois har flere ægte caribiske markeder, hvor der med fordel kan købes eksempelvis vanilje. 10 fede stænger for 40 kr. dobbelt så tykke som dem vi køber i et dansk supermarked, men også kanel, safran, muskatnød, spidskommen og laurbærblade, samt rompunch i mange varianter. Generelt er alt hvad øen selv producerer ganske billigt, medens europæiske importerede varer typisk er til franske (europæiske) priser.

Vi har indregnet 8 runder golf på banen, som iøvrigt er tegnet af ingen ringere end

Vi arrangerer undervejs en udflugt til Basse Terre, hvor vi skal se vulkanen La Souffriere, vandre i regnskoven og bade i det vidunderlige kolde vand, som fra mere end 100 m vælter ned som vandfald i den herligste lille sø. Herfra går turen til kysten, til en ganske enkel frokost på en af de små lokale restauranter på stranden,. Vi anbefaler gerne en tur i glasbåd fra stranden med mulighed for at besigtige et af klodens 5 bedste dykkersteder, jfr. Jacques Cousteau, ved Pigeon Island.

Valdemar Bandolowski

 

Rejsen inkluderer

  • Fly med skatter og afgifter, Air France fra København eller Billund
  • Fri transport af golfbags (det kræver medlemsskab af Flying Blue, som er frit)
  • transfers til og fra lufthavn ,

Pris per person

Fra kr. 21.500,-
  • Den anførte pris er skønnet, ved at leje en lejlighed eller et hus i de 14 dage vi er på øen.
  • Vælger i at bo i La Cocoteraie vil prisen ligge omkring kr. 26.000 per person
  • Nogle har valgt at kombinere rejsen med 7 dages krydstogt i Caribien, ring og hør nærmere - det vil føre til en pris på ca. 23.500
Bestil eller hør mere om rejsen

Vejr

Vores rejsetyper



Golf og cruise

Golf og cruise

Singlerejser

Singlerejser

Gruppe og matchture

Gruppe og matchture

Longstay

Longstay

Skræddersyede rejser

Skræddersyede rejser

Nogle af vores samarbejdspartnere

Emirates Logo
Emirates Logo
Emirates Logo
Emirates Logo

Kontakt

Mulligan Golf Rejser
A.P. Møllers Allé 9A
2791 Dragør

Telefon +45 88 44 56 66
Mobil +45 20 25 56 66
Mail info@mulligangolf.dk

Mulligan Golf er en del af Green Time Travel Aps.
Medlem af Rejsegarantifonden reg. nr: 2572

CVR nr: 36 49 17 60
Telefon +45 88 44 56 66
Telefon +45 20 16 45 47

Medlem af