Følg os

Har du spørgsmål, så kontakt os på 88 44 56 66

Australien Rundrejse

Februar 2020

Information

På denne rejse får du et godt indblik i klodens måske mest interessante verdensdel. Fra de store byer i syd Melbourne og Sydney til det nordlige Cairns og helt ud til det yderste Port Douglas, hvorfra turen også går til “The Great Barrier reef” I Melbourne skal vi sydpå til vinlandet og Port Philip Island og opleve pingvinerne komme på stranden i tusindtal. I Sydney skal vi på en rundtur i en af klodens smukkeste naturlige havne, med middag undervejs. Under hele turen skal vi spille en masse golf, 6 runder er der lagt op til, både i det berømte “sandbelt” omkring Melbourne, ved havet i Sydney og i den tætteste jungle i det nordlige.

Galleri

Om denne rejse

Gør drømmen til virkelighed – 16 dages rundrejse i Australien.

Vi har de seneste år lavet flere rundrejser i Australien, hvor vi har kombineret de utrolige oplevelser dette kontinent byder på, med spil på nogle af de mange fremragende golfbaner i Australien. Der skal være tid til at besøge Sydney Opera, lære Melbourne at kende med, opleve The Great Barrier Reef, men også være tid til at spille nogle spændende runder golf  i det berømte “sandbelt” i Melbourne, ved havet og blandt massevis af kænguruer omkring Sydney, eller i den tropiske regnskov nord for Cairns. Jeg har haft fornøjelsen at opholde mig i Australien i længere periode, både på Østkysten og i Perth og Fremantle på vestkysten og jeg må tilstå at min kærlighed til Australien, næsten når på højde med min kærlighed til Danmark.

Rejsen der her er beskrevet, tager udgangspunkt i vores erfaringer fra den sidste grupperejse vi lavede til Australien, som havde 24 deltagere. Ønsker du at rejse på et andet tidspunkt, vil vi nemt kunne tilpasse turen til dig og din familie og gerne med de ændringer I måtte ønske.

Rejseprogram.

Vi ankommer til Melbourne sent om aftenen, kører til hotellet checker in og går til hvile efter en ganske lang rejse. Vi har valgt den flyforbindelse, som er kortest og med et selskab med højt serviceniveau.

Vi bruger 2 dage i Melbourne på at opleve downtown i Australiens næststørste by, hvor vi skal se den spændende kombination af moderne og historisk byggeri, prøve den inspirerende sporvognstur rundt i Melbourne. Man får virkelig lyst til at komme ud og se nærmere på de mange bygninger og mindesmærker vi passerer. Byen er center for mange af de begivenheder vi med stor interesse følger på TV, eksempelvis Australien Open i tennis og Australiens Grand Prix i Formel 1, men måske nok så vigtigt for os golfere, golfbaner som Royal Melbourne, Victoria, Metropolitan, Kingston Heath og Huntingdale Golf Club, som er nogle af de berømte baner i det såkaldte “Sandbelt “, hvor vilkårene for at udvikle perfekte golfbaner er helt i top. Den følgende dag har vi indlagt en golfrunde, normalt på Huntington, hvor man hvert år spiller Australien Masters, så I får mulighed for at prøve en af de berømte “sandbelt” mesterskabsbaner.

Turen går herefter sydpå fra Melbourne, imod det man lokalt betegner som vinlandet, som er området omkring Mornington og ned til Philip Island. Det er her man producerer noget og af det bedste vin, som kan købes i Australien. Vi besøger undervejs 2-3 vingårde og kører herfra ned til kysten og checker in på et hotel tæt ved den fremragende golfbane St. Andrews Beach Golf Club, på den australske sydkyst. Den efterfølgende dag, vil vi spille en runde på banen, med det meget forpligtende navn. Eftermiddagen efter golf kan passende bruges ved stranden i Port Philip Bay og måske udforske den dejlige herlige ferieby Sorrento,

Den følgende dag sejler vi med færgen over til den vestlige side af Port Phillip Bay, og videre op til Tullamarine Airport, hvorfra vi flyver til Cairns i Queensland. Vi er fremme sent på eftermiddagen og kører til et hotel ved Port Douglas, den sidste by af nogen betydning, inden Queensland bliver til tropisk regnskov, og moderne bekvemmeligheder som elektricitet m.m. stopper.

I og omkring Port Douglas er der to fremragende tropiske golfbaner som vi skal spille, ligesom vi har sat en dag af til en heldagsudflugt til Great Barrier Reef. Vi sejler ca. 1,5 time til havs i en stor motorbåd og bruger resten af dagen på at svømme og snorkle, på det ufatteligt smukke rev. Vi sejler rundt til forskellige steder på revet, som vor kaptajn kender som sin egen bukselomme, hvilket sikrer os, at vi får set det allerbedste af verdens smukkeste koralrev.

Vi skal på udflugt i den flere tusinde år gamle regnskov og have et indtryk af plantelivet og faunaen, især de op til 7 meter lange saltvandskrokodiller, som vi lærer at kende under en spændende flodtur.

Fra Cairns går turen til Sydney ca. 3. timers flyvning. Vi bor inde i centrum. Den følgende dag skal vi på rundtur i Sydney Harbour, en kolossal oplevelse. Det må være klodens smukkeste naturhavn. Rio de Janeiro og San Francisco er tæt på, men ikke helt alligevel. Den følgende dag er det tid til golf igen. Vi spiller The Coast Golfclub på nordsiden af indsejlingen til Sydney Harbour. Den følgende dag holder vi fri. I skal have tid til på egen hånd at danne jer et indtryk af Sydney. Om aftenen foreslår vi en forestilling i Sydney Opera House. Under vor sidste grupperejse så vi Madame Butterfly – en kæmpe oplevelse – i det dansk designede vidunder. Tænk hvad den bygning har betydet for Sydney, der er god grund til at være en kende stolt.

Vi slutter opholdet i Sydney med en runde golf indenlands, hvor vi har selskab af kænguruer i store flokke.

Om eftermiddagen slutter vi ferien af med en fælles middag med underholdning,  på et skib i havnen.

Følgende dag begynder vi hjemrejse til Danmark, hvor vi vil ankomme dagen efter.

Rejsen inkluderer

  • fly med skatter og afgifter, Internationalt og lokalt
  • alle transfer i henhold til programmet
  • 6 runder golf undervejs
  • udflugter som beskrevet i programmet
  • minimum 4 stjernede hoteller på alle destinationer, med morgenmad
  • dansk turleder

Pris per person

fra kr. 28.950,-
  • Vi tilpasser rejsen efter jeres individuelle ønsker. hvilket kan betyde at prisen kan variere.
Bestil eller hør mere om rejsen

Vejr

Vores rejsetyper



Golf og cruise

Golf og cruise

Singlerejser

Singlerejser

Gruppe og matchture

Gruppe og matchture

Longstay

Longstay

Skræddersyede rejser

Skræddersyede rejser

Nogle af vores samarbejdspartnere

Emirates Logo
Emirates Logo
Emirates Logo
Emirates Logo

Kontakt

Mulligan Golf Rejser
A.P. Møllers Allé 9A
2791 Dragør

Telefon +45 88 44 56 66
Mobil +45 20 25 56 66
Mail info@mulligangolf.dk

Mulligan Golf er en del af Green Time Travel Aps.
Medlem af Rejsegarantifonden reg. nr: 2572

CVR nr: 36 49 17 60
Telefon +45 88 44 56 66
Telefon +45 20 16 45 47

Medlem af