Følg os

Har du spørgsmål, så kontakt os på 88 44 56 66

Gruppe og matchture

Gran Canaria, Bandama Golf Hotel **** med 5 runder golf

16. - 23. marts 2020

Matchtur 16. – 23. marts 2020.

Du finder næppe en smukkere beliggenhed på Gran Canaria end Bandama Golf hotel med imponerende bjergmassiver så langt øjet rækker, skovbeklædte bjergsider, et vulkankrater og en vidunderlig smuk golfbane, som støder helt op til hotellet.

Skal du forberede sæsonen, er her fremragende trænings faciliteter med puttegreen, kort spils bunkere og driving range, og så hertil en fremragende 18 hullers golfbane, som du kan spille fem gange i løbet af ugen. Studer de vedhæfte fotos af golfbanen, du bliver med sikkerhed positivt overrasket over hvor flot banen står og i hvilken vidunderlig stand den befinder sig. Tal ikke om hurtige greens,  før du har besøgt denne bane.

Her er endvidere en dejlig stor pool, sauna, fitnesscenter og fri Wi-Fi på alle værelser.

Det er ikke en rejse du tager på hvis du gerne vil underholdes hver aften i forskellige barer og restauranter. I Bandama slapper man af, spiser hyggelige middage, går en aftentur eller slapper af ved poolen. Her er en meget hyggelig traditionel  spansk restaurant, med alle de spanske specialiteter du drømmer om. Vi drager på besøg til et par andre restauranter i løbet af ugen, alle af særlig interessant karakter, så du får lejlighed til at prøve andre tilgange til det lokale køkken.

 

kr. 8.825,- Læs mere

Valle del Este Golfresort & Spa****, Andalusien – 27. december – 3. januar 2020

27. december - 3. januar

Nytårsrejse til Valle del Este Golfresort & Spa ****

Valle del Este har i mange år været et af vores meget populære rejsemål og i flere år afviklede vi en af vore traditionelle nytårsrejser her. På opfordring af flere af vore gæster, genoptager vi i år denne tradition.

På dette fremragende og veldisponerede resort finder du store smukt indrettede værelser med panorama udsigt til Middelhavet i det fjerne, en fremragende 18 hullers golfbane, driving range, en stor puttegreen og andre fine trænings faciliteter. Hertil en dejlig SPA afdeling med indendørs pool, sauna og meget mere.

Vi lander i Alicante lufthavn og kører i bus til områdeet syd for Murcia, som for år tilbage blev berømt, fordi man her optog de såkaldte “spaghetti westerns” – her er såmænd stadig resterne af en ægte cowboy by, hvis du skulle være lidt historisk interesseret. Grunden til at man valgte dette område, er det meget stabile varme og tørre klima. Det er simpelthen Spaniens mest tørre område, med en temperatur, som sjældent bevæger sig under 20 gr. En bjergkæde omkranser Alicante, Murcia og Almeria  som holder på de regnskyld,  der måtte true området. Du kan roligt regne med shorts og polo, selv under vores nytårsrejse.

Vi skal fejre en forrygende gallamiddag nytårsaften, med god mad, underholdning og champagne.

Vi flyver til Alicante fra København eller Billund den 27/12/2019  og returnerer den 3/01/2020.  Undervejs spiller vi en afslappet turnering over 5 runder, hvoraf 4 tæller, så du  kan springe golfen over nytårs morgen, hvis festen er trukket lidt langt ud.

kr. 9.975,- Læs mere

Singlerejse til Mallorca, Santa Ponsa 22. -29. marts 2020

22. - 29. marts 2020

Hotel Zafiro Rey Don Jaime **** Mallorca

Gør dig klar til sommerens udfordringer på golfbanen. 8 dage på dejlige Mallorca, ved øens måske smukkeste bugt Santa Ponsa, vest for Palma by. Tag dig tid til at se lidt på de vedhæftede billeder og video af en enestående beliggenhed ved en fuldstændig vidunderlig strand.

Det er lykkedes at forhandle et særligt fordelagtigt prisniveau for singler, men matchturen  er også åben for par. Vi  skal vi spille 4 runder golf i en hyggelig og afslappet turnering på 4 forskellige baner, Santa Ponsa, Bendinat, Puntiro og Son Termes, som alle ligger i området vest for Palma.

Opholdet på hotellet er med halvpension – morgenbuffet –  og middag om aftenen med lokale vine, øl eller soft drinks.

Vi flyver med SAS fra København direkte til Palma. Vil du rejse fra Billund, så kontakt os, så finder vi en løsning.

kr. 8.965,- Læs mere

Portugal Masters 2019, Algarve, Portugal – lukket for tilmelding

23. - 30. oktober 2019

Portugal Masters 2019

Det var her Lucas Bjerregård slog igennem i 2017, på den vidunderlige Arnold Palmer bane designet i 2007, ved navn  Victoria Golf Club.

Par-72 Championship lay out, 6.651 meter lang, fra back tee. Anlagt med respekt for økologi og med bevarelse af oprindelige beplantninger, som kork, oliven og mandel træer. En stor del af banen består af søer og vandløb, hvilket selvsagt gør det spændende at følge de langtslående deltagere, som Lucas.

En uge med 3 dage på Victoria, hvor  vi  kan følge de danske spillere. Mon ikke Søren Kjeldsen og Torbjørn Olsen også vil blande sig.

Hertil 5 runder golf på Old Course, Millenium, Pinhal, Laguna og dagen efter turneringen en runde på fantastiske Victoria, med lynhurtige greens og alle de forhindringer de professionelle har måttet kæmpe med. Dog ikke – nødvendigvis –  fra back tee.

Vi bor på Dom Pedro Hotellerne på havnen i Vilamoura, som, kan det vel ikke skjules længere, er en af de mest underholdende golfdestinationer i Europa. Kort sagt, man keder sig ikke her.  Vi bor  i Dom Pedro Marina eller Dom Pedro Vilamoura, som begge ligger få skridt fra hinanden og fra havnen.

Max 24 deltagere.

 

kr. 9.950,- Læs mere

Playa Granada Club Resort & Spa****

Hele året

5 runder golf –  “halfboard med drinkevarer”,  – beachresort – og egen 18 hullers golfbane

Vi tør godt kalde vort nye samarbejde med Playa Granada Resort, for en rigtig god udvikling i den rigtige retning for golfere. Når vi er på golfbaner, får vi ikke rigtigt glæde af en eventuel frokost. Så pakken her indeholder morgenbuffet, og middag om aftenen ,med drikkevarer (vin, øl og softdrinks)  indtil baren lukker.

Playa Granada Resort ligger nær Motril på den østlige side af Malaga. Ca. 1 times kørsel fra lufthavnen. Du flyver direkte til Malaga, får udleveret en lejebil og   7 nætter i et af de skønne værelser, 5 runder golf.

 

 

 

 

 

 

kr. 7.685,- Læs mere

Belle Mare Plage – Mauritius****

08. marts - 20. marts 2020

Mauritius, Belle Mare Plage ****  

Er beliggende på østsiden – af denne fuldstændigt vidunderlige ø, som af gode grunde er blevet et af de mest populære rejsemål når det drejer sig blændende hvide palmebeklædte sandstrande, fremragende hoteller og fantastiske golfbaner. Mauritius har altid haft ry for at være i den meget dyre ende når vi taler ferierejser. Men den internationale konkurrence, fra bl.a. nærliggende Seycheller har bragt priserne ned på et endog meget fornuftigt niveau.  Hvor længe denne trend holder er naturligvis umuligt at sige, så vor anbefaling er – tag chancen når den byder sig. Vi har aldrig kunnet lave Mauritius med de bedste golfbaner for den pris vi nu tilbyder på Belle Mare Plage, som vel saglig set er  Mauritius bedste golfdestination, med to fremragende golfbaner “The Links” og “The Legend” tegnet af  Bernhard Langer og jævnligt i brug ved Mauritius Open.

kr. 16.950,- Læs mere

Cuba – Varadero – Havana – grupperejse d. 19. – 30. november 2019

19. - 30. november 2019

Cuba drømme:

Havana  – Old Havana – 1959 bilmodeller i vidunderlige farver – dans og musik på næsten hvert gadehjørne – historiske Hotel Plaza –  gågaden Obispo med så mange oplevelser undervejs

Halvøen Varadero, med kilometer lange vidunderlige sandstrande, palmer og små havne med fiskefartøjer, som tilbyder at tage gæster med ud på “deep sea fishing”, og en fremragende

golfbane.

Efter at KLM er ophørt med at flyve til Varadero Lufthavn, begynder denne rejse med et Air France fly til Havana. For ikke at bruge for meget tid på transport, har vi valgt at starte med to nætter i Hotel Plaza i centrum af den gamle bydel med  kort gå afstand til alle de interessante dele af Havana i og omkring den gamle bydel.

Fra hovedstaden kører vi langs  havet til Varadero. Turen er i sig selv en oplevelse. På vejen tager vi et stop, ved en lille bar,  der i folkemunde siges at servere klodens bedste “Pina Colada”. Vi har testet den, og det er nok ikke helt forkert, men serveringen er mere autentisk end eksklusiv – baren er bygget i tilknytning til en benzintank – men absolut en fin oplevelse.

På Hotel Bi Live Tuxpan tilbringer vi herefter resten af ferien med badning, golf og hvad man nu ønsker at foretage sig på den helt vidunderlige strand. Hertil en udflugt til byen Cardenas, som har bevaret rigtigt meget af den cubanske sjæl.

kr 15.990,- Læs mere

Carnoustie Golf Links

1. - 6. maj 2020

Carnoustie Golf Links var i 2018 vært for The Open, og havde mere end 170.000 tilskuere over de 4 dage – det højeste antal nogensinde til The Open.

Den 1. november 2019 blev Carnoustie Links kåret til “Best Golf Experience in Scotland 2019” i forbindelse med Scottish Golf Tourism Week, i St. Andrews.

Den store anerkendelse hænger sammen med den omstændighed, at Carnoustie blandt golfelskere anses for at en af de allerbedste og mest udfordrende links baner i Skotland. Hvem husker ikke franske Van der Veldes problemer på hul 18 i sidste runde af The Open i 1999. Han havde alle chancer for at vinde sin første Major, men missede så ærgerligt omkring 18 green, at man på stedet har været så venlige at indgravere hans navn i stensætningen omkring “the burn”,  på det sted bolden trillede i vandet.

Carnoustie er enestående, med et helt nyt stort klubhus, og så Carnoustie Hotel lige op til greenen på hul 18. Svært at forestille sig en mere praktisk løsning, hvis man er på stedet for at spille nogle runder golf.

I betragtning af den nyeste anerkendelse har vi arrangeret en tur i maj næste år til Carnoustie, hvor vi bor på hotellet, som ligger lige bag 18 green. Vi rejser den 1. maj en fredag og vender hjem den 6. den følgende onsdag. Vi skal spille de 3 Carnoustie baner samt Panmure, som Ben Hogan altid brugte som opvarmnings bane til The Open, og i øvrigt har udråbt hul 6, et par 4 hul, til det bedste par 4 hul på kloden.

Carnoustie består af 3 linksbaner. Championship, Buddon og Burnside. med alle de udfordringer en ambitiøs golfer drømmer om. Carnoustie er ikke den ældste links bane i Skotland, det er vist Perth og St. Andrews, men måske den mest anerkendte som konkurrencebane blandt de baner der indgår i den kategori, som tilbydes at afholde “The Open”.

Vi flyver til Edinburgh direkte fra København eller til Aberdeen fra Esbjerg, her udleveres lejebiler, som bliver jeres transportmiddel under opholdet. Vi regner med to personer per bil.

 

Kr. 9.995,- Læs mere

Rundrejse Costa Rica – Panama, november 2019

11. - 25. november 2019

Costa Rica er med en beskeden markedsføring blevet et rejsemål, som står allerøverst på de flestes ønskeliste, og med god grund. Koncentrationen af vidunderlige naturoplevelser, efterlader den besøgende med en forundring over, at så megen ustyrlig smuk natur, er samlet i et land. Regnskove smukkere end set noget sted, majestætiske vulkaner, smukke dale og raviner og hertil hundredvis af skønne strande på såvel Stillehavs- som på den Caribiske side.

kr. 23.995,- Læs mere

Argentina, Brasilien og Uruguay 29. januar – 13. februar 2020

29. januar - 13. februar 2020

 

Argentina – Uruguay – Brasilien

Interessen for denne rundrejse, har været så massiv, at vi har valgt at afvikle den igen i den kommende vinter i februar måned. Vi skal opleve det bedste af Argentina, Brasilien og Uruguay.

Vi indleder denne rundrejse i Buenos Aires, hvor vi naturligvis skal se alle de berømte historiske bygninger – naturligvis Casa Rosada, hvor President Peron og Evita lod sig hylde af de “skjorteløse” efter at have afsat militær juntaen.

Evita er blevet et begreb, som fortsat har enorm interesse. Myten om Evita er – som det så præcist er sagt – bestøvet af det stof, som kun supernova-stjerner er skabt af. Fattigdom, fornedrelse, sex, glamour, idealisme, brutalitet, revolution. Luder, måske. Madonna for et helt land.
Vor guide hjælper os igennem hele historien, som naturligvis slutter ved hendes grav i La Recoleta.

kr. 24.680,- Læs mere

Vores rejsetyper



Golf og cruise

Golf og cruise

Singlerejser

Singlerejser

Gruppe og matchture

Gruppe og matchture

Longstay

Longstay

Skræddersyede rejser

Skræddersyede rejser

Nogle af vores samarbejdspartnere

Emirates Logo
Emirates Logo
Emirates Logo
Emirates Logo

Kontakt

Mulligan Golf Rejser
A.P. Møllers Allé 9A
2791 Dragør

Telefon +45 88 44 56 66
Mobil +45 20 25 56 66
Mail info@mulligangolf.dk

Mulligan Golf er en del af Green Time Travel Aps.
Medlem af Rejsegarantifonden reg. nr: 2572

CVR nr: 36 49 17 60
Telefon +45 88 44 56 66
Telefon +45 20 16 45 47

Medlem af